Udtalelser

Ablidhaven 2A, Lystrup

Vi har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Ravn ByggeRådgivning i forbindelse med vores ombygning og kan varmt anbefale Flemming som byggerådgiver til alle, der har brug for professionel hjælp til en ombygning eller enhver anden form for byggeri. Han er utroligt dygtig, pålidelig og god til at kommunikere undervejs.

Der gik mange ting galt i vores ombygning. Vi havde valgt totalentreprise med en fast pris og entreprenøren kom hurtigt godt i gang, så vi var lidt i tvivlende om vi overhovedet havde brug for en rådgiver, men hyrede alligevel Flemming til at føre tilsyn. Det viste sig dog hurtigt at være den bedste beslutning vi har taget. Pludselig blev der længere og længere imellem at der kom håndværkere, og vi gik igennem mange byggemøder hvor vi med Flemming i ryggen kunne give “voksen skældud” til entreprenøren for så at opleve et par uger med fremdrift før der igen kom stilstand og dårlige undskyldninger. Efter en lang og frustrerende periode gik entreprenøren så til sidst konkurs hvorefter Flemming til vores store lettelse overtog styring på byggeriet, hjalp med at opgøre vores krav i mod konkursboet, få overblik over hvad der skulle laves (og laves om) og fik os hurtigt i mål med nye håndværkere i en periode hvor de fleste håndværkere havde fulde ordrebøger.

Skal vi bygge igen bliver Flemming den første vi ringer til.

– Boligejer Bertel Torp

Stavtrup

Vi har været rigtig glade for Flemming’s arbejde og professionalisme i forbindelse med vores forsikringssag, som var blevet afvist af forsikringen to gange. Efter Flemming trådte ind i sagen og lavede en undersøgelse samt rapport til forsikringssagen, blev sagen genåbnet, og forsikringen har påtaget sig ansvaret for at udbedring af skaden

– Boligejere Jan & Helene Jensen

Krogagre 46

Min kæreste og jeg har brugt Ravn Byggerådgivning i forbindelse med købet og renoveringen af vores hus. Det valg har vi på ingen måde fortrudt! 

Flemming Ravn Hansen hjalp os indledningsvis med den byggetekniske køberrådgivning og der blev lavet en grundig og professionel gennemgang af huset samt udarbejdet opfølgende rapport på udbedringsomkostninger til de påpegede forhold i tilstandsrapporten og øvrige forhold ved hans egen gennemgang. Hans rådgivning hjalp os med at få et rigtig fint overblik og til bedre at kunne bedømme de risici, der var ved huset og de udbedringer, der kunne foretages for at imødegå samme risici.   

Efterfølgende brugte vi Flemming til byggestyringen af selve renoveringen af huset. Renoveringen dækkede blandt andet over nyt loft i hele huset, delvis nedrivning af muret væg, tilretning af murede døråbninger, malerarbejder, gulvslibning m. lakering, installering af spots, montering af nye tagrender m.m. 

Flemming har håndteret renoveringsprojektet fra start til slut. Dette omfattende bl.a. beskrivelse af de håndværksmæssige arbejder til renoveringen, indhentning af tilbud samt indgåelse af aftale med håndværkere og tilsyn af håndværkerne. 

Det var vigtigt for os, at vi havde en byggesagkyndig der kunne holde processen kørende, få lavet renoveringen efter vores ønsker og få afsluttet projektet inden vores indflytningsdato. Flemming leverede på alle parametre et virkelig godt stykke arbejde og alle vores ønsker og ændringer undervejs blev imødekommet. 

Med Flemming som rådgiver har vi følt os 100% trygge igennem hele processen, og vi kan kun give de bedste anbefalinger herfra

– Boligejer Peter Tingleff Abildgaard

Gertud rask vej 7

Ravn Byggerådgivning har hjulpet os med at styre energiforbedrende byggearbejde på vores hus. Arbejdet omfattede udarbejdelse af energiattest, udskiftning af vinduer, isolering af radiatornicher, udskiftning af radiatorer, og omfugning af facader.

Ravn har stået for at få lavet energiattest og rådgivet omkring prioritering af forbedringer. Efterfølgende har Ravn Byggerådgivning indhentet tilbud på alle arbejdsopgaverne, så vi kunne udvælge håndværkerne. Da håndværkerne var valgt styrede Ravn hele logistikken omkring, hvornår hvilke håndværkere skulle lave hvilke opgaver, og denne styring var forbilledlig præcis.

Alle de valgte håndværkere leverede i højeste kvalitet til tiden, hvor Ravn efterfølgende kontrollerede arbejdet og fik korrigeret nogle mindre mangler.

Vi kan således varmt anbefale Ravn Byggerådgivning til private byggeopgaver – bekymringsfri håndtering af håndværkere er guld værd i en travl hverdag!

– Boligejer Kaj Grønbæk